Spring til indhold
Pressemeddelse:

Ny aftale om vindmøller blæser Køge-området ind i den grønne omstilling

Køge Havn bliver helt central, når Aflandshage Vindmøllepark skal etableres. I 2026 vil Øresundsregionen få grøn strøm fra vindmøller ved Aflandshage, hvad der svarer til 300.000 husstandes forbrug om året, og en ny aftale betyder, at Køge Havn skal levere plads til blandt andet formontage og udlastning af vindmøllerne.

Når Øresundssregionen fra 2026 skal modtage strøm fra vindmøller ved Aflandshage, som svarer til 300.000 husstandes forbrug, bliver Køge Havn helt central. Vindmøllerne sættes op på havet – men formontage og udlastning kommer til at ske på et land- og kajområde ved Køge Havn. Det betyder arbejdspladser og udvikling, alt sammen som et led i den grønne omstilling der nu får fuld fart på i Køge.

Det er forsyningsselskabet HOFOR, der står for etableringen af Aflandshage Vindmøllepark, og HOFOR har indgået aftale med Siemens Gamesa om at producere, levere og installere 26 vindmøller til projektet. En aftale mellem Køge Havn og Siemens Gamesa betyder, at et større landareal på Uniterminalen på Køge Havn skal bruges til aktiviteter i den forbindelse. Aftalen inkluderer en forstærkning og udbygning af både kajen og det bagvedliggende areal.

  • Det er et kæmpe skridt for klimaet, at vi er på vej med at sikre strøm fra vindmøller til så mange mennesker i Øresundsområdet. Med aftalen her får vi skabt et helt nyt fundament for udvikling inden for den grønne omstilling. Det betyder, at Køge får glæde af de arbejdspladser som bliver skabt i den forbindelse – og at vi i Køge bliver eksperter på netop den del der handler om at montere vindmøller på land, siger borgmester Marie Stærke.

 

  • Der er et stærkt stigende behov for grøn strøm til elbiler, opvarmning ved varmepumper og produktion af fremtidens bæredygtige brændstoffer til lastbiler, skibe og fly. Med Aflandshage Vindmøllepark går vi forrest i forhold til at imødekomme dette behov og sikre den grønne omstilling i Øresundsregionen. Med Køge som anlægshavn – og det danske rederi Cadeler som transporterer og installerer vindmøllerne i Øresund – bliver det nu helt konkret muligt for HOFOR at opføre vores 26 havvindmøller og samtidig bidrage til havnens udvikling. Det er en stor fordel for opførelsen af vindmølleparken, at havnen ligger så tæt på,” siger Susanne Juhl, der er bestyrelsesformand for HOFOR.

 

Hos Køge Havn ser man frem til det kommende samarbejde med Siemens Gamesa og HOFOR:

  • Med denne aftale kigger Køge Havn ind i et spændende årti som pre-assembly-havn for de kommende vindmølleparker i vores nærområde og Østersøen. Ingen vindmøller på havet uden havne, siger havnedirektør Thomas Kampmann.

 

  • For at understøtte indfrielsen af de europæiske klimamål om mere havvind frem mod 2030 og fremefter, har vi brug for at løfte havnekapaciteten markant. Vi ser frem til, at vi i parløb og tæt samarbejde med Køge Havn nu kan tilføje en del af den nødvendige kapacitet, siger Christian L. Johansen, commodity manager for Havne & Transport i Siemens Gamesas havvindmølleforretning.

 

Pressekontakt

Borgmester Marie Stærke, telefon 24 90 20 00

Anders Kappel, kommunikationschef, HOFOR, telefon 27 95 21 25

Thomas Kampmann, direktør for Køge Havn, telefon 28 13 83 23

 

 

TEST