
Det gode resultat skyldes fremgang i omsætningen på de fleste produktgrupper, men især håndteringen af skærver, RDF, anden biomasse og kranydelser viste gode takter i 2015.
Bestyrelsesformand René Jespersen udtrykker stor tilfredshed med resultatet, der på alle parametre viser en virksomhed i en positiv fremdrift, og siger i den forbindelse:
”Køge Havn er sammen med Skandinavisk Transport Center en af hoveddriverne i Transport- og logistik klyngen i Køge hvor havnen alene skaber ikke mindre end 1968 fuldtids arbejdspladser i Køge kommune. Selvom dette er yderst tilfredsstillende, er ambitionen at skabe mere vækst og flere arbejdspladser. Dette sker når første etape af den igangsatte havneudvidelse på 400.000 m2 kan tages i brug.”
Ligeledes begyndte Køge Havn i 2015 at anlægge en unitterminal, bl.a. beregnet for håndtering af ro/ro- og containerskibe. Unitterminalen får ca. 225.000 m2 havneareal til udlejning. Det blev i 2015 også besluttet at uddybe havnebassinet og sejlrenden, så vanddybden bliver 9,5 meter. I dele af den nye erhvervshavn har Køge Havn søgt om tilladelse til at skabe en vanddybde på 10 meter, så endnu større skibe kan betjenes.
Andre fakta for regnskabsåret 2015:
- Samlet omsætning; 33,99 millioner kroner
- Resultat før afskrivninger og finansielle poster; 19,0 millioner kroner
- Årets resultat; 9,167 millioner kroner
- Egenkapital ved årets udgang; 95,4 millioner kroner
- Anlægsinvesteringer i regnskabsåret; 3,2 millioner kroner
- Samlet godsomsætning; 1.971.000 tons
Yderligere oplysninger omkring ovennævnte, eller muligheden for at etablere sig i transport- og logistikklyngen i SKANDINAVISK TRANSPORT CENTER / KØGE HAVN, kan fås ved henvendelse til direktør Thomas Elm Kampmann på mobil 2813 8323 eller via www.stc-koege.dk.