FAKTA
- Danske Havne forventer en stigning i godsmængder på 50-55% i 2025
- De stigende godsmængder nødvendiggør langsigtet planlægning, der sikrer fortsat udvikling.
- Fremtidens havn i Køge bidrage ikke blot til egen udvikling, men også til udvikling hos de mange virksomheder i området, der f.eks. har brug for transport, logistik.
- Udvidelserne betyder direkte oversat
- flere arbejdspladser
- vækst og ekspertise inden for en lang række forskellige industrier
- klyngesamarbejder og virksomhedsservices af høj kvalitet
- et mere miljøvenligt Danmark.
Udviklingen i Køge Havn har været støt i mange år, men især de seneste 10 år er det gået rigtigt stærkt. Samarbejdet med Skandinavisk Transport Center og de store nye byggerier på havnen har betydet en meget stærk vækst i havnens aktiviteter. Samtidig er Køge også blevet færgehavn og oplever nu stor aktivitet på godsområdet. De kommende 8 – 12 år byder både på udviklinger i den eksisterende havn og den meget store havneudvidelse med etableringen af Køge Jorddepot og nye havnearealer.
Sideløbende er der en omfattende byudvikling i gang på Søndre Havn, hvor de første tiltag allerede er igangsat omkring den inderste og ældste del af havnen. På sigt er det meningen at hele området skal ændre karakter fra industriel havn til et område med et varieret udbud af boliger, erhverv og kulturelle tilbud.
Hele området omkring Køge med Skandinavisk Transport Center og de nye områder på havnen, har gennemgået en række forbedringer og denne tendens ønsker vi at fortsætte. Vi vil fortsætte med at udvikle og forbedre infrastrukturen på og omkring havnen for dels at øge kapaciteten, dels at kunne tilbyder bedre service. I takt med, at havneområderne de kommende år fordobles, ønsker vi samtidig at udvide vores kapacitet på havnevirksomheden og med underleverandører på de relevante serviceområder, således at vores kunder og samarbejdspartnere kan betjenes optimalt – også i fremtiden.