Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Interaktivt kort »

Stevedoring

Arbejdsstyrken på havnen
klarer alle typer opgaver

Det gode danske ord stevedoring stammer fra engelsk Stevedore og igen fra spansk – estivor, som betyder løsarbejder og var dem, som oprindeligt blev indkaldt til at hjælpe med losning og lastning af skibene. Der findes i dag stort set ikke løsarbejdere på havnen, da disse nu er fastansat i virksomhederne på havneområdet. På denne måde sikres stabile og veluddannede folk til opgaverne på havnen.

På Køge Havn findes der kompetente leverandører af alle former for godshåndtering og stevedoring.

Arbejdsstyrken på havnen består af velkvalificerede og erfarne folk, som klarer alle typer godshåndtering som f.eks. stevedoring, lageropgaver, læsning/tømning af containere, surring af gods m.m. Opgaverne løses på alle tider af døgnet – med kort varsel.

På Køge Havn finder du nærmest alt på et sted. Køge Havn sidder på et mindre arsenal af maskiner og faciliteter, som vi dagligt sætter i spil for at imødekomme vores havnebrugeres behov.

På Køge Havn har vi:

  • 3 mobilkraner til krog og grab:
    • En havnemobilkran af type FantuzziRegiane 65, som kan løfte 40 ton ud på 18 m og 20 ton ud på 30 m.
    • En fastarmsmaskine af typen LiebherrLH120, med 22 m rækkevidde og hævebar kabine.
    • En fastarmsmaskine af typen Sennebogen 850 med hævebar kabine
  • Løfteåg til 20 og 40 fods containere.
  • Losse/lastekapaciteter: Op til 600 tons i timen for bulkvarer.
  • Brovægte til vejning op til 60 tons.
  • Transportbånd til lastning af korn med kapacitet på op til 300 tons i timen.
  • Trucks med løftekapacitet fra 2 til 30 tons
  • Tugmaster med trækkapacitet på 30 tons
  • Desuden råder havnen over en række Mafivogne, frontlæssere, Bobcats o.l.

I lokalområdet findes herudover lastvogne, mobilkraner og alle typer entreprenørmateriel, som gennem et velfungerende netværk kan skaffes med kort varsel.

Virksomheder som varetager stevedoring på Køge Havn

En række af havnens virksomheder tilbyder forskellige former for stevedoring:

Baltic Shipping Company A/S
Holship Danmark A/S
Shipping.dk
Wind Shipping ApS