Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Interaktivt kort »

Terminaler

Terminaler

Køge Havn har terminaler til bulkvarer,
tankskibe, stykgods, RoRo og færgetrafik

+ FAKTA

Køge Havn rummer både terminaler til bulkvarer, tankskibe stykgods, RoRo og færgetrafik. Køge Havns færge- og RoRo-terminal har 3 faste ramper udformet i henhold til de internationale normer og en bevægelig rampe. Ramperne er op til 25 m brede, og kajlængden i de to lejer er på 180 og 140 m. Der er desuden opmarchområde til trailere, lastbiler, personbiler og busser. Færgeterminalen dækker et areal på i alt 25.000 kvm og skal primært betjene færgetrafikken til og fra Bornholm.

Terminalbygningen

Terminalbygningen rummer opholdsfaciliteter til passagerer og diverse kontorer. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn har kontorer i bygningen og på 2. sal er der lokaler udlejet til havnerelaterede formål. Terminalens adresse er Baltic Kaj 1.

Bygningen er opført i 2004 som kombineret færgeterminal og kontor for Skandinavisk Transport Center og Køge havn, og er tegnet af af Arkitekterne i Køge A/S. Terminalen fremstår med en ydre overflade i blank aluminium og glas. Indvendig er naturligvis valgt skibsplanker på gulvet i asketræ, mens vægge er udført i træ, aluminium og glas. Fra kontorerne og ikke mindst udsigtsplatformen på taget er der flot udsigt over havnen, Køge Bugt og Øresundsbroen.

Direkte forbindelse til motorvejen

Færgeterminalen har forbindelse til motorvejsnettet, frakørsel nr. 32 ad en 2,8 km lang direkte vejforbindelse uden om byområdet.

I lejerne findes modtageanlæg for toiletvand og affald.